De fleste af os har ingen idé om, hvad vi har med at gøre, før vi sidder med håret – ikke i postkassen – men i hånden 👩🦲 og ingen anelse har om, hvad der er i vente.
Målet er at samle på jeres historier om brystkræft, så du kan finde nogen at spejle dig i og føle dig mindre alene – også bagefter, for det er sjældent slut efter endt behandling.
Har du lyst til at dele din egen historie, så kontakt mig og lad os tage en walk&talk 💖
Vært: Mette Falk
Facebook/insta: @cancerogco
Mail: cancerogco@gmail.com
– sådan lyder introduktionen til mit podcastprojekt, som jeg startede sammen med min barndomsveninde Anne (t.v.). Vi gik i luften lige efter nytår 2024 og første sæson består af 6 afsnit. Fem personlige historier og et interview med Mette Hapsøe Engel, rådgivningsleder i Kræftens Bekæmpelse.

Siden sæson 2 i 2024 har jeg været ene på pinden. Det er et con amore projekt, som er ved at blive langt mere end det. Jeg kan nemlig mærke, at det gør en forskel derude.
Visionen er at udvikle podcasten. Udvide med foredrag, holde samtalesaloner og meget mere. Tilføje “emnespecifikke” episoder med input fra fagfolk og udvikle “community-universet” på de sociale medier, så den kan nå mange flere, der forhåbentlig kan have gavn af at høre om andres erfaringer med brystkræft.
Ambitionen er derfor at gøre projektet til et non-profit foretagende og dermed få dækket de mange timer, jeg lægger i projektet.
Jeg tilrettelægger og optager selv alle afsnit. Jeg redigerer lyd, publicerer og producerer alt materiale til sociale medier. Heldigvis kan jeg stadig få Anne (sygeplejerske, sundhedsplejerske, sexolog mm) med på en lytter, hvis der er behov for en kvalitetskontrol af indholdet 😅
Har du lyst til at bidrage til udviklingen af cancer&co, så kan du donere via 10er.com. Donationer eller ej, så fortsætter jeg i hvert fald i det omfang, jeg kan.
Kender du nogen, der kan have gavn af at høre podcasten, så send den endelig videre 💖
Find cancer&co, hvor du hører podcast eller besøg os på insta eller facebook
Har du lyst til at støtte podcasten med et beløb, hver gang, der kommer et afsnit, så besøg 10er.com

“Podcast om livet med brystkræft giver indsigt i erfaringer, vi ellers ikke hører meget om”
Overskrift på anmeldelsen af cancer&co podcasten i Medicinske Tidsskrifter fra oktober 2024.
Læs om con amore-projektet, der blev til virkelighed – i Visuelt Forums nyhedsbrev fra fredag den 21. juni 2024.

